Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe er international ambassadør for FashionAid - Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe er ikke blot en anerkendt, seriøs og stilfuld erhvervskvinde. Oprindeligt uddannet som beklædningsdesigner er karrieren med en grænsebrydende tilgang til livet blevet drevet vidt til visionært kommunikation/PR og branding arbejde for nogle af de mest internationalt respekterede luksusmærker indenfor en bred vifte af kategorier. Som den stærke kommunikator og kreative væsen Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe er, driver og koncentrerer hun nu sin primære energi på sit kommunikations- og brandingbureau og kunstgalleri for samtidskunst: CDS Art & Visibility (www.cdsartandvisibility.com) og er tillige medlem af Europa Nostra organisation, der arbejder på at beskytte den europæiske kulturarv med formål at fremme den arkitektoniske og landskabskulturelle arv. Velgørenhed er i øvrigt ikke uvant for Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, der bl.a. tidligere har bistået Verdenssundhedsorganisationen WHO med en international tuberkulosekampagne og er nu desuden dansk ambassadør for det fremragende initiativ Global Angels for børn internationalt.
Christian Stadil er national ambassadør for FashionAid - Christian Stadil er bestyrelsesmedlem i Dansk Textil & Beklædning, bestyrelsesformand og ejer af hummel samt bestyrelsesmedlem i og ejer af flere virksomheder inden for fødevarer, IT, industri m.fl. Christian Stadil er kendt for sin gode energi og karisma og er flere gange blevet kåret til at være blandt de mest succesfulde erhvervsledere og engagement i velgørende projekter.
(Foto: Claus Boesen, www.clausboesen.dk)
Renée Toft Simonsen er national ambassadør for FashionAid - Renée Toft Simonsen er tidligere verdenskendt og velrenommeret fotomodel (bl.a. kåret som Eileen Ford´s Face of the 80's) nu uddannet psykolog og succesfuld forfatter til bøger rettet mod såvel voksne som børn. Renée Toft Simonsen har i en længere årrække siddet i Plan Danmarks bestyrelse og har stedse været meget engageret i menneskers vilkår på tværs af kulturer.